Da Majbrit Berlau sidste år skulle tilbage på arbejde efter sommerferien, følte hun, at hver en celle i hendes krop satte sig imod det. Hun blev overfølsom over for støj og mærkede det mindste puf som et kæmpe stød, der gik i kroppens nervesystem.
I sommer sygemeldte socialrådgivernes formand sig med stress, og først i slutningen af oktober, to en halv måned senere, kom hun tilbage i jobbet. Nu taler hun for første gang åbent om det i Dagbladet Information. For selv om stress ikke smitter, er det noget, samfundet bliver nødt til at forholde sig til. På samme måde som var det en epidemi, mener hun.
- I betragtning af, hvor stor en tendens stress er blevet i vores samfund, kan man undre sig over, at vores politikere ikke gør mere ved det. Havde det været en epidemi, havde de nok allerede lanceret gennemgribende sundhedspolitiske tiltag for at stoppe den, siger hun til Information.
Som fagforeningsboss, der repræsenterer 16.500 socialrådgivere, har det været en del af den 40-årige Majbrit Berlaus liv at knokle. Fra morgen til aften, syv dage om ugen. Sene møder, beslutninger, der skal træffes, og ansvar, der skal tages. Hendes telefon har altid været åben, hun har besvaret sine mails og været aktiv på de sociale medier mere eller mindre døgnet rundt.
Ligesom en masse andre danskere endte hun med at gå ned med stress: Hver syvende dansker føler sig stresset, viser en undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred fra 2016, og den hyppigst angivne årsag er arbejde. Ifølge Majbrit Berlau er der en tendens til, at stress ses som den enkeltes eget problem.
- Vi anerkender det ikke som et kollektivt problem for vores samfund, som vi skal løse i fællesskab, siger hun.
Socialrådgiverne er en af de tre faggrupper, hvor flest rammes af stress. Derfor var det vigtigt for hende at kunne sige, at det også kan ske for deres topchef. Hun var åben om årsagen til sin sygemelding. Hundredvis af beskeder væltede ind i hendes indbakke med støtte og opmuntrende ord. Mange sagde, at de var imponerede over, at hun "turde at sige det åbent".
- Hvis vi køber, at stress er et privat anliggende, så bliver der ikke lagt pres på arbejdsgivere og politikere. Og så tør vi ikke tage den åbne samtale.
Majbrit Berlau har altid tænkt, at hun kunne klare "det grænseløse" arbejde, hvor hun aldrig rigtig har fri, altid kan svare på en mail eller tage en beslutning. Men selv hun havde en grænse.
- Der er automatisk lagt stressfunktioner ind i vores krop, som skal redde os fra løven. Men det er jo absurd, hvis ens job, som man går på hver dag, udløser de samme mekanismer i kroppen, som hvis man angribes af en løve. Der må være en fælles erkendelse af, at det ikke går.