Borgmestrene i de 34 hovedstadskommuner fortsætter kampen mod den såkaldte udligningsordning, der er til forhandling på Christiansborg.
I et nyt, fælles brev, der er sendt til regeringen, skriver man blandt andet, at ordningen risikerer at få voldsomme negative konsekvenser for en række kommuners økonomi.
Det skriver TV 2 Lorry.
Hvor man før har argumenteret for, at det koster på velfærden, at man hvert år må aflevere milliarder til Jylland, så gør man nu også opmærksom på, at det forhindrer gode rammer for erhvervslivet.
- Kommuner, som skaber så gode rammer for erhvervslivet at antallet af arbejdspladser stiger, skal også belønnes, skriver man blandt andet.
I 2018 må hovedstadskommunerne aflevere 13,3 milliarder kroner til resten af landet.
Og det er mere end nok, lyder det:
- Hvis regeringen ønsker at prioritere flere midler til udvalgte områder i Danmark skal det ikke ske på bekostning af hovedstadsområdet, hvor bidraget til resten af landet i forvejen er stort og hvor en række kommuner løfter en stor social opgave, skriver man.
- En politisk prioritering af midler bør derfor finansieres via statskassen.
- Derudover skal der også sikres finansiering til de kommuner, som har en høj koncentration indbyggere med ikke-vestlig baggrund.
Hovedstadskommunerne er førhen blevet tilgodeset, fordi der er en høj koncentration af borgere med ikke-vestlig baggrund.
Men en ny opgørelse fra Danmarks Statistik af indvandreres uddannelsesbaggrund betyder, at udligningen fra hovedstadskommunerne til resten af landet står til at vokse markant.
Siden 2005 har indvandreres medbragte uddannelse i mange tilfælde været noteret som uoplyst.
- Det her er justeringer på under en milliard. Vi taler i millioner af kroner, og det er jo ikke så meget i forhold til de store budgetter i kommuner og staten. Det er sådan, at nogen taber lidt og nogen vinder lidt, sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille til TV 2 Lorry i februar, da han varslede ændringer.