Når uge 7 er slut, er også vinterferien slut for de fleste, men i alt 20 kommuner går mod strømmen og holder først vinterferie i næste uge.
Det viser en gennemgang, dknyt har foretaget på kommunernes hjemmesider.
Uge 8-kommunerne fordeler sig på på otte nordjyske kommuner og 12 sjællandske, hvoraf seks er hovedstadskommuner og seks ligger i en bræmme udenfor.
De nordjyske kommuner er Vesthimmerland, Rebild, Aalborg, Jammerbugt, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn, Læsø. De sjællandske er Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk på vestegnen og Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns udenfor.
Tidligere var også de fynske kommuner en uge 8-klynge, men fra vinterferien 2015 skiftede de på én gang og er nu alle blandt de 78 kommuner, der holder vinterferie i uge 7.