Den danske landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson kan ikke deltage i Bundesligaens topbrag, når hans klub Stuttgart lørdag gæster Bayern München.
Tomasson er nemlig stadig plaget af samme skade i hælen, der også holdt ham væk fra venskabskampen mod Tjekkiet i onsdags.
»Jeg har fundet ud af, at ledbåndet ikke er forstrukket, men beskadiget, og det holder mig ude måske en uges tid mere. Det er ærgerligt, for det er en sekspoints-kamp, siger Jon Dahl Tomasson til B.T.
Inden kampen ligger Stuttgart på førstepladsen i Bundesligaen. Bayern München, der er forsvarende mestre, er fire point efter.