Der er en lille mulighed for at Tom Kristensen kan forsvare sin Le Mans-sejr fra i fjor - og de seks øvrige sejre i 24 timers løbet.
Tom Kristensen var involveret i et alvorligt uheld på den tyske Hockenheim-bane i april, og siden har han kæmpet for at komme tilbage og blive klar til det franske udmattelses-løb i Le Mans. Han har blandt andet kæmpet med efterveerne efter en hjernerystelse, der var værre end først antaget.
Nu er han omsider så klar, at han vil fortælle verdenspressen om han stiller op eller ej. Det sker på mandag på et pressemøde i København.
Tom Kristensens pressechef, Nils Finderup, siger til B.T., at det ikke ser håbløst ud .
- Men jeg vil ikke sætte procenter på, siger Nils Finderup.