Det bliver masser af lækre biler at kigge på det næste døgns tid.
24-timers løbet Le Mans blev skudt i gang klokken 15, og den danske Le Mans-konge Tom Kristensen stiller op igen i år.
Tom Kristensens Audi nr. 7 startede på plads nummer seks, mens der var Peugeot'er på de fire første pladser, og efter de første to timer fører Peugeot fortsat kongeklassen LMP1 komfortabelt.
Tom Kristensen har prøvet at vinde løbet otte gange før, hvilket er rekord. Sidste år blev han dog nummer 3 i Le Mans.
Hvis det skulle glippe for Tom Kristensen at komme øverst på podiet, kan man satse på en anden dansker.
Christoffer Nygaard er nemlig storfavorit til at snuppe klassesejren i GT1-klassen på Le Man sammen med sine to medkørere, skriver tv2.
Den 23-årige Nygaard holder dog forventningerne i ro.