Tom Cruise er altid på jagt efter en god og udfordrende rolle i en ny spillefilm. Lige nu er den 46-årige stjerne aktuel i Hitler-filmen 'Valkyrie', hvor han spiller Colonel Claus von Stauffenberg. Det skriver www.femalefirst.co.uk.
"Colonel-rollen var en meget anderledes rolle for mig at spille, men jeg har altid taget imod udfordrende filmroller. Jeg er altid på udkig efter en god film, og jeg har altid gerne villet udfordre mig selv. Jeg vil bare blive ved med at vokse som kunstner, og det tror jeg aldrig har ændret sig," siger skuespilleren.
Cruise fortæller efterfølgende, hvilket pres han følte på sine skuldre, da han havde et stort ansvar for at skildre den rette ånd i modstandsbevægelsen i Hitler-Tyskland, og at detaljerne skulle være så præcise som muligt.