Der er kommet en enke i huset hos familien Cruise. Det sker fordi Katie Holmes ældste søster Tamera - blandt venner blot kaldet Tammy - har mistet sin husbond tidligere i april som følge at et hjerteslag.
"Katie var så bekymret for Tammy, for de har et meget tæt søsterforhold. Derfor kom Tom på den idé at lade Tamera og hendes to drenge flytte ind hos parret," siger en kilde til avisen National Enquirer.
"At Tom var villig til at hjælpe Tammy, ved at åbne sit hjem for hende og drenge var en stor hjælp for Katie, hendes søster og hele Holmes-familien," lyder det videre fra kilden.
Tamera er 41 år, og må nu som alenemor se sine to sønner vokse op.