Cruise frygter Corona: Flygter fra Italien

Kendte
Arrivederci! Tom Cruise har forladt Italien. (Foto: Scanpix)

Hollywood-stjernen har forladt optagelserne til Mission Impossible 7, der foregik i Venedig, af frygt for Corona-virus

Der er ikke den skurk den 57-årige action helt ikke kan klare, men Tom Cruise skal ikke nyde noget af den frygtede Corona-virus.

Derfor har han taget benene på nakken og er stukket af fra optagelserne til den syvende Mission Impossible film, der ellers var i fuld gang med optagelserne i Venedig.

Italien er hårdt ramt af Corana-virussen og flere byer er lukket ned. Da Venedig blev klassificeret som et såkaldt ”højrisiko område”, hoppede Tom Cruise med det samme på et fly. Det skriver den engelske avis The Sun.

Evakueret

Hele filmsettet blev evakueret og sammen med Cruise, blev flere af filmens andre store navne sendt hjem.

Filmoptagelserne er ikke de eneste, der er påvirket af frygten for spredningen af Corona-virus. Det årlige karneval er blevet aflyst ligesom alle sportsbegivenheder og kulturelle arrangementer. I samme område er både skoler og museer blevet lukket.

Det vides endnu ikke hvilke konsekvenser evakueringen får for filmen. Den er oprindeligt sat til at få verdenspremiere til næste sommer.