Beyonce fik besøg af Tom Cruise forleden, da hun spillede koncert i Los Angeles i Staples Center. Under sangen 'Single Ladies' dukkede Cruise op på scenen og vinkede til publikum, inden han dansede med.
De begejstrede koncertgængere var vilde med hans optræden og grinede, mens de tog billeder. Det skriver people.com.
Cruise dansede med til hele sangen sammen med Beyonce og hendes dansere. Tidligere har Justin Timberlake lavet en parodi af musikvideoen 'Single Ladies', hvor han i selskab med to andre fyre er iført trikot og høje hæle og fungerer som Beyonces dansere i baggunden.
Mission Impossible-skuespilleren var dog ikke i selskab med sin kone Katie Holmes, da hun lige i øjeblikket er på optagelser til en ny film i Australien.