58 mennesker blev dræbt og 120 såret.
Sådan lyder de foreløbige meldinger, efter at et tog natten til onsdag blev afsporet, da det kørte fra Karachi til Lahore i Pakistan.
I øjeblikket arbejdet redningsmandskabet på at få overlevende ud af togvragets sidste to vogne, og det frygtes, at dødstallet stiger efterhånden, som redningsarbejdet skrider frem.
Nattoget var stoppet med passagerer, da 12 af togets 16 vogne røg af sporet ved Mehrabpur, der ligger 400 kilometer nord for Karachi.
Toget havde 700 passagerer ombord, og det er endnu uklart, hvad der er skyld i ulykken.