En kørebaneledning valgte noget uheldigt at falde ned på Københavns Hovedbanegård tirsdag morgen.
Det gjorde det ekstra besværligt for passagererne at komme på arbejde. Hovedstadsområdet blev nemlig også ramt af omfattende busstrejker, som blev krydret med forsinkede og aflyste tog. Op mod 70.000 passagerer blev ramt af busstrejkerne, og de københavnske chauffører vil tidligst genoptage arbejdet mandag morgen.
Den nedfaldne køreledning påvirker særligt trafikken mellem Hovedbanegården, lufthavnen og Malmø, oplyser DSB.
Rimfrost på ledninger
216 busser i København, Helsingør, Hillerød, Køge og Roskilde stod stille ved frokosttid, mens 34 ruter stadig bliver betjent. Heller ikke havnebusserne er ramt af strejken.
Udover den nedfaldne køreledning blev togene forsinket af rimfrost på ledningerne til morgen. Linje A+, B+ og F+ og H+ er aflyst, og visse linjer kører med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter.