I går døde 18 mennesker, da to tog buldrede frontalt sammen nær Bruxelles. Det skete formentlig, fordi den ene togfører overså et stopsignal.
I dag har mange af hans kollegaer nedlagt arbejdet. De mener, at de belgiske togførere bliver presset for meget og laver fejl, fordi de er overbebyrdede og trætte.
Protesten er rettet mod det statsejede jernbaneselskab SNCB, der er ansvarlig for de to forulykkede tog. Togførerne har indtil videre blokeret for togene på stationer i Mons, Liege, Charleroi, Namur, Ottignies og Tournai.
Fagforeninger mener, at jernbaneselskabet ansætter for få chauffører og driver rovdrift på dem.