Otte mennesker har mistet livet og to er kvæstede efter en kollisions-ulykke i den centrale del af Polen, hvor et tog mandag morgen ramte en minibus på en jernbaneoverskæring.
Ulykken fandt sted nær byen Lodz, da minibussen - som havde ti mennesker om bord - blev ramt af det kørende tog og skubbet omkring 30 meter ned af sporene, rapporterer den polske nyhedskanal TVN24.
- Situationen er under kontrol, men sammenstødet var så voldsomt, at vi ikke engang kan genkende bilens mærke, fortæller politimanden Krzysztof Zielinski.
- Ingen af togpassagerne kom til skade, tilføjer han.
Dermed skal de omkomne og kvæstede findes i minibussen, hvor otte kvinder og to mænd sad i kabinen.
To af kvinderne blev øjeblikkeligt bragt til et lokal hospital med slemme kvæstelser.
Det er den anden ulykke i Polen i løbet af dette år, hvor et tog er involveret. I marts omkom 16 mennesker, mens 60 blev kvæstet, da to tog stødte frontalt sammen.
/ritzau/Reuters