Det er helt ude i skoven, når FOA's formand Dennis Kristensen mener, at forbuddet mod religiøse symboler i dommerstanden er første skidt mod at smide alle tørklæder ud af de offentlige erhverv.
Det siger Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby, til Nyhedsbureauet Newspaq:
"Jamen det er helt skudt helt ved siden af. Den lov, vi behandler i dag, gælder ene og alene dommerne. Og i Venstre har vi ingen planer om at forbyde religiøse symboler for ansatte i den offentlige sektor."
Dennis Kristensen frygter desuden, at et eventuelt forbud mod tørklæder vil gøre det sværere at finde hænder til job i plejesektoren.
Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, vedstår gerne, at DF går ind for et totalt forbud af religiøse symboler for sygeplejersker og politifolk. Men hun frygter ikke, at et forbud skulle gøre det sværere at finde arbejdskraft.
"Kvinder, der gerne vil være en del af det danske samfund, de lægger tørklædet, punktum, sådan er det. Kvinder, der ønsker at stå udenfor, de bliver ved med at gå med tørklæde," siger Pia Kjærsgaard til Newspaq.