28-årige Rasmus Therkildsen sang sig fredag aften i finalen i dette års 'X Factor'.
Den syngende tømrer var naturligvis glad for pladsen i finalen, men også en smule overrasket.
Til Ekstra Bladet forklarer han, at alle odds har været i mod ham, da han i løbet af ugen ahr været ramt af sygdom.
Sygdommen begyndte i mandags, mens han i torsdags var hårdt ramt. Høj feber var årsag til, at han lå omme i deltagerrummet ude i DR Byen med et tæppe over sig. Heller ikke fredag - dagen for den store semifinalen - havde sygdommen sluppet sit tag i tømreren fra Brønshøj.
- Det er fucking dårlig timing, men hvis man kan gå videre uden at være rask så… Jeg tror, jeg var god til at lægge det til siden, lød det fra Rasmus Therkildsen til Ekstra Bladet, da finalepladsen i aftes var sikret.
Nu har Rasmus Therkildsen en lille uge til at komme op på dupperne igen, så han kan være helt rask til finalen på fredag, hvor han skal dyste mod Jamie Talbot og Place on Earth