To mænd på 19 og 20 år er tirsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. De er sigtet for drabsforsøg efter en håndgranat-eksplosion mandag aften i en gård på Kurvemagerstien på Amager.
En 31-årig mand befandt sig i gården, da granaten detonerede. Hans skader meget alvorlige.
Begge de sigtede, som begge er danske statsborgere, nægter sig skyldige.
Politiet mener, at de to mænd ikke handlede alene. Ifølge sigtelsen skete det i forening og efter aftale med uidentificerede medgerningsmænd.