Ulykke · To søskende – en ung mand på 20 år og hans lillesøster på 14 år – omkom torsdag aften klokken 22.30 i en trafikulykke i Bederslev ved Otterup. Den 20-årige fører af bilen, en Toyota Corolla, mistede herredømmet i en kurve, kom over i den modsatte side af vejen og torpederede flere vejtræer. De to søskende var dræbt på stedet.
Politiet efterlyser nu en bil, der af vidner er set i ulykkesøjeblikket. Bilens særkende er en motorlyd, der kan minde lidt om en traktor. Der kan muligvis være tale om, at de to biler, der var involveret i ulykken, har kørt væddeløb. PESE