Fire voksne og et spædbarn blev i januar og februar smittet med sygdommen mæslinger.
En sygdom der ellers har været nærmest udryddet i Danmark efter, at man 1987 begyndte at give børn den såkaldte MFR-vaccine.
»Vi tager udbruddet ret alvorligt, fordi sygdommen jo desværre potentiel farlig. To af de smittede fik sygdommen, da de sad i venteværelset hos deres praktiserende læge. En anden fik sygdommen på et hospital. Vi skal undgå at folk får sygdomme med hjem fra lægen - og derefter smitter bekendte,« siger overlæge Stefan Glismann fra Statens Serum Institut, der leder mæslinge-bekæmpelsen i hele Europa igennem programmet Eurovac.
Flere af vores nabolande har nemlig også været ramt af mæslingeudbrud. Mæslinger regnes for den farligste børnesygdom - og giver ofte høj temperatur og udslet.
Tre af de smittede var aldrig blevet vaccineret mod sygdommen.
»Derfor fremrykker vi nu MFR vaccinen så danske børn bliver vaccineret anden gang, når de fylder fire år,« siger Stefan Glismann.
Desuden isolerer man den afdeling af Rigshospitalet af København, hvor to af patienterne er blevet indlagt. Og laver en informationsindsats om sygdommen til alle ansatte i sundhedsvæsenet.