B-dopingprøverne fra de to russiske vægtløftere Marina Shainova og Nadezhda Evstyukhina slår fast, at de to atleter var dopede, da de vandt henholdsvis sølv og bronze under OL i Beijing i 2008.
Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass ifølge AFP.
- B-prøven viste tegn på turinabol (præstationsfremmende stof, red.), siger Vladimir Shainov, der er træner for Marina Shainova.
- Vi ved ikke, hvad der vil ske. Marina snakker også med andre atleter lige nu. Hendes afgørelse er endnu ikke kommet, men selvfølgelig vil de tage hendes medaljer fra hende og diskvalificere hende. Evstyukhina er i samme situation, siger træneren.
Marina Shainova vandt sølv i 58 kilo-klassen, mens Nadezhda Evstyukhina vandt bronze i 75 kilo-klassen.
Førstnævnte har også vundet fire EM-guldmedaljer, men hun stoppede karrieren sidste år på grund af helbredsproblemer.
Evstyukhina har tre VM-guldmedaljer og to EM-guldmedaljer i sin samling.
I maj kom det frem, at 14 russiske atleter fra legene i Beijing blev testet positive, efter at gamle prøver var blevet testet med nye metoder.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har meldt ud, at 31 atleter, der deltog ved OL i 2008 og repræsenterede 12 forskellige lande, er blevet testet positive ved nye test af gamle prøver.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.