På atomkraftværket Zaporizjzja er de to reaktorer, der virker, lukket ned efter en brand nærved. Det siger operatøren, som er det ukrainske selskab Energoatom.
Reaktorerne blev lukket efter brandskader på elkabler. Det siger det statslige nukleare selskab.
Energoatom oplyste tidligere på det sociale medie Telegram, at atomkraftværket er blevet frakoblet elnettet i Ukraine. Værket er Europas største.
Ifølge selskabet er ukrainernes eget elbehov sikret. Der foretages forsøg med at tilkoble dele af atomkraftværket til elnettet igen.
Det Internationale Atomagentur (IAEA) sagde tidligere torsdag, at det var "meget, meget tæt på" at sende en delegation af eksperter til atomkraftværket.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gentog også torsdag en opfordring til, at IAEA besøger værket.
Det blev i marts overtaget af russiske styrker.
I de seneste uger har optrappede kampe nær Zaporizjzja-værket skabt bekymring. FN har advaret om faren for en katastrofe.
Anlægget er bygget i overensstemmelse med relativt moderne sovjetisk design. Reaktorerne er indbygget i en robust skal af næsten to meter tyk beton omgivet af et flere centimeter tykt lag stål.
Værket er beregnet til at skulle modstå naturkatastrofer og flyangreb.
Efter angrebene i USA den 11. september 2001 blev der foretaget vellykkede test, hvor konstruktionen kunne modstå et flystyrt.
Atomkraftværket har fire reaktorer. De blev taget i brug i perioden 1984–1995. Før Ruslands invasion den 24. februar producerede atomkraftværket en femtedel af Ukraines strøm.
Embedsmænd i Kyiv har sagt, at de mener, Rusland har overtaget kontrollen med atomkraftværket for at frakoble det Ukraines netværk. Målet skal være at lede strømmen fra værket til Krim-halvøen, som russerne annekterede i 2014.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.