Ritzau
Opdateret kl. 16:18
To piger på cykel er mandag blevet ramt af en overhalende bil på Skovbyvej syd for Løjt Kirkeby.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X - tidligere kendt under navnet Twitter.
De første meldinger var, at den ene pige, som er 10 år gammel, var svært tilskadekommen.
Men i en opdatering, som politiet har fået fra hospitalet mandag eftermiddag, lyder det, at hun ikke er så alvorligt tilskadekommen, som først antaget.
Det fortæller Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Ritzau.
- Hun bliver vurderet svært tilskadekommen og derfor fløjet til Odense Universitetshospital. Der har vi så lige fået en melding fra, at det ikke er så slemt som først antaget, siger vagtchefen.
Ole Aamann fortæller, at pigen ikke er i livsfare.
Den anden pige, som pigen cyklede sammen med, fik kun lettere skader i forbindelse med uheldet.
Politiet skriver, at der både har været ambulancer, helikopter og politi på stedet.
Men omkring klokken 17.30 lyder det fra politiet, at man nu er færdige med at arbejde på ulykkesstedet.
Trafikuheldet blev anmeldt til politiet klokken 14.56, oplyser vagtchefen.
Bilisten er ikke kommet til skade i forbindelse med uheldet.
Politiet har undersøgt stedet med en bilinspektør, som skal forsøge at fastslå, hvordan trafikuheldet skete.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.