To australske 16-årige piger myrdede en nat deres veninde for sjov. De havde alle tre været til samme fest, og bagefter sov de to piger sammen i et værelse, mens veninden sov i et andet.
De to piger havde længe snakket om, hvordan det mon ville føles at dræbe nogen, skriver B.T.
De var kommet frem til, at det nok ikke var så farligt endda, og nu skulle det prøves - på veninden.
De gik ind til den sovende pige. Gav hende tape for munden. Bandt hende med et stykke ledning og kvalte hende. Bagefter gravede de liget ned under huset og meldte veninden savnet.
I den første tid deltog pigerne også i eftersøgningen, men langsomt gik alvoren op for dem, og de meldte sig selv.
I dag blev de dømt til livsvarigt fængsel, hvilket i praksis betyder, at de bliver løsladt om femten år.
Den døde piges bedstefar siger til ABC News.
- De kan slippe ud om 15 år, men jeg har mistet et barnebarn. Hende får jeg aldrig igen.