To mennesker er omkommet i en mulig mordbrand på Fyn.
Ved fem-tiden i morges udbrød brand i et rækkehuskvarter i Tommerup. Branden bredte sig via taget til de andre rækkehuse, og flere beboere måtte reddes ud, fortæller vagthavende Niels Erik Nymark ved Fyns Politi til Avisen.dk.
Men to beboere reddede sig altså ikke ud, oplyser Fyns Politi.
To gerningsmænd
Omtrent samtidig brændte et stråtækt hus ned til grunden i Brobyværk ikke langt fra Tommerup. Ingen beboere kom dog til skade, oplyser politiet.
Politiet har allerede et bud på, hvem gerningsmanden er til branden i Tommerup. Der er dog intet, der tyder på, at den samme gerningsmand står bag begge brande.
Falck oplyser, at begge brande mandag morgen var under kontrol.