Forsvaret skal sikre Ølstykke FC endnu en sæson i den næstbedste danske fodboldrække. I hvert fald har klubben, der ligger nummer 12 ud af 16 hold, skrevet kontrakt med to af slagsen. Den ene er Kofi Dakinah, som tidligere har optrådt for blandt andre FC København. Han har spillet en del af efteråret som amatør i Ølstykke, men er nu på kontrakt hele foråret.
Derudover har klubben været på indkøb i Frem, hvor den teknisk dygtige forsvarer Klavs Svendsen er hentet med hjem.