To mænd blev i løbet af weekenden varetægtsfængslet i forbindelse med skuddrabet på Nørrebro.
Lørdag anholdt politiet først en 20-årig mand og siden meldte en 27-årig mand sig selv. Begge mænd er sigtet for at have medvirket til drabet på en 21-årig mand, der blev skudt i Mimersgade på Nørrebro natten til torsdag.
De er begge er varetægtsfængslet frem til 10. januar.
Politiet vurderer, at mindst en yderligere mistænkt i sagen fortsat er på fri fod.
Den 21-årige blev dræbt, da der onsdag aften blev åbnet ild mod ham og to andre unge, der sad i en bil på Mimersgade i København. De unge var angiveligt tilknyttet Sjælørgruppen, en bandelignende gruppering af unge fra det sydvestlige København.
Yderligere en person blev såret ved skudepisoden.