"Vi har fået melding om, at der kan befinde sig to personer i ruinerne, og sætter nu specialtrænede hunde ind i eftersøgningen," siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands politi, Carsten Andersen til ekstrabladet.dk.
Etagebygningen på Hundige Strandvej 55 i Greve blev kort før kl. 20 ramte af en gaseksplosion og styrtede sammen.
De første meldinger gik på, at den familie, der bor oven på supermarkedet Kwik Spar i stueetagen befandt sig i bygningen som de eneste.
Politiet oplyser, at tre tilskadekomne er blevet bragt på sygehuset. Derudover er to røgdykkere indlagt til observation for røgforgiftning.
Den ene gavl af bygningen, og murbrokker, glasskår, mælkekasser og andet indhold fra det totalt raserede Kwik Spar supermarkedet er blevet kastet helt over på den anden side af den firesporede Hundige Strandvej.
Årsagen til eksplosionen kendes endnu ikke.