To mænd er blevet skudt og dræbt i den svenske by Norrköping. De blev begge skudt ned foran en natklub i den centrale del af byen, der ligger sydvest for Stockholm.
Politiet modtog natten til torsdag et alarmopkald klokken 01.20 om skyderi ved en natklub. Da en patrulje nåede frem fandt de to hårdt sårede mænd, som begge døde af deres kvæstelser.
Begge mænd var i 40'erne.
Der blev iværksat en stor politioperation efter drabene, og der er blevet søgt efter tekniske beviser i flere områder.
- Vi har over en snes patruljer ude på nuværende tidspunkt, sagde en talsmand for politiet lidt efter klokken 03.00.
Han tilføjede, at flere vidner er blevet afhørt.
Flere vinduer i en restaurant blev skudt i stykker ved skyderiet, men ingen andre personer kom noget til.
Skyderiet er det andet i løbet af denne uge.
En 25-årig mand blev mandag aften skudt i Malmø. Han afgik efterfølgende ved døden.
Politiet har anholdt en mistænkt.
I Malmø viser en ny tryghedsundersøgelse foretaget af politiet, at kriminaliteten er den laveste i 20 år. Alligevel er tre ud af fire indbyggere i byen mere bekymrede og bange end tidligere for at blive ofre for kriminalitet.
Men Malmø har den seneste tid haft store problemer med skyderier med forbindelse til bandemiljøet i den sydsvenske by.
Den eskalerende bandekonflikt har også lagt pres på den socialdemokratiske svenske statsminister, Stefan Löfven, og hans regering.
I sidste uge kritiserede dele af Löfvens kommunale bagland ham og hans regeringspartner, Miljöpartiet, på flygtningeområdet.
Det lykkes kun sjældent for politiet at opklare de seneste års mange bandedrab i Malmø. Det fremgår af en nylig opgørelse fra politiet ifølge den svenske avis Aftonbladet.
- Blot seks ud af de i alt 38 bandedrab, der fandt sted mellem 2011 og 2018, er blevet opklaret. Det svarer til 16 procent, hed det i opgørelsen.
Ved drab, som ikke har relation til bandemiljøet, ligger opklaringsprocenten på omkring 90 i Sverige.
/ritzau/TT
/ritzau/TT
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.