Befolkningen i Queensland kunne her til morgen besigtige de skader, som cyklonen Yari havde forvoldt på deres huse og deres land.
Selvom ødelæggelserne efter cyklonens hærgen i går og i nat var voldsomme, var der lettelse at spor hos befolkningen.
"Jeg er meget lettet denne morgen, selvom det er lidt tidligt at glæde sig," sagde Anna Bligh, Queenslands premierminister, tidligere i dag.
Der er ingen rapporter om døde efter den kraftigste cyklon i mange år, men to mænd fra byen Innisfail er meldt savnet.
Myndighederne håber, at de savnede vil give lyd fra sig, når mobilnettet igen fungerer.
Australiens premierminister, Julia Gillard, takker sine landsmænd, og mener deres påpasselighed har reddet menneskeliv.
"Australierne vidste, at de stod over for en stor fare. Det har håndteret den med mod, og de var vel forberedte," siger Gillard.
Kilde: The Australien