En 24-årig mand blev i går ramt af skud i brystet, da han opsøgte en 20-årig mand i en lejlighed i Sønderborg. Den 20-årige fik til gengæld flere knivstik.
Begge er så sårede, at de er indlagt på sygehuset. Den 20-årige fandt selv vej til skadestuen, mens den 24-årige måtte køres med ambulance.
Og nu er de begge to fængslet in absentia, fordi de stadig er for kvæstede efter det voldelige opgør til at møde i retten, skriver jp.dk.
Den 20-årige, ham der blev stukket med kniv, er frisk nok til at komme for en dommer i eftermiddag, fortæller efterforskningsleder hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Bent Thuesen. Den anden er derimod stadig indlagt på sygehuset i Aabenraa. Han vil først blive fremstillet i grundlovsforhør om nogle dage.
Ifølge politiet har episoden ikke relationer til bandekrigen.