Tidlig morgen den 11. december 2022 blev en mand truet til at udlevere sin pung på Islev Station i Vanløse.
Da manden modsatte sig, blev han overfaldet med slag og væltet omkuld af de to gerningsmænd.
De to mistænkte gerningsmænd optræder på overvågningsbilleder fra stationen, og Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere dem.
De beskrives som:
A: Cirka 20-25 år gammel, mørk i huden. Han var iført hvid hættetrøje og sort kasket. Han udtalte til den forurettede, at han var halvt dansk, halvt iransk af afstamning.
B: Cirka 20-25 år, mørk i huden. Han var iført sort tøj og hvide sko.
Borgere med oplysninger i sagen bedes henvende sig på telefon 1-1-4.