Et område i Esbjerg blev sent i aftes spærret af efter meldinger om skud med maskingevær.
Politiet er foreløbig yderst sparsom med oplysninger.
"Klokken 21.58 får vi en anmeldelse om noget skyderi ude på Stengaardsvej i den østlige del af Esbjerg, og i den forbindelse har vi anholdt to personer, som vi mener at kunne sætte i forbindelse med skyderiet," siger Vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt til Newspaq.
Hvem de anholdte er, og hvad motivet for at have skudt, vil politiet ikke ud med endnu. De oplyser dog, at ingen blev ramt under skyderiet.
Ifølge Jyske-Vestkysten beslaglagde politiet sent i aftes et maskingevær, men det vil Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at bekræfte. Politiet mener ikke, at skyderiet er banderelateret.