Det endte med at få ubehagelige konsekvenser, da en bilist i går valgte at dytte af to mænd på Viborgvej i det vestlige Aarhus.
Bilisten valgte at dytte af de unge mænd, da de kørte zigzag mellem bilerne. Dyttet faldt ikke i god jord hos mændene, der sad på hver deres køretøj - den ene på en motocrossmaskine, den anden på en scooter.
Manden på motocrossmaskinen kørte op på siden af bilen i krydset ved Hasle Ringvej, og her sparkede han sidespejlet skævt. Han sendte også en spytklat ind ad vinduet og ramte bilistens mor på passagersædet.
Episoden er meldt til Østjyllands Politi, der i deres døgnrapport giver følgende signalement af de to mænd:
A:
Mand
Afrikansk af udseende
Ca. 20-25 år
Ca. 180-190 cm.
Muskuløs af bygning
Brun i huden og sort, kort hår
Iført mørke shorts og mørk t-shirt
Kørende på hvid crosser med neongul beskyttelse ved hænderne
B:
Mand
Afrikansk af udseende
Ca. 15-20 år
Ca. 175-180 cm.
Spinkel af bygning
Brun i huden og sort, kort hår
Ingen skæg
Iført mørke shorts og mørk t-shirt
Kørende på koksgrå scooter