To franske jagerfly af typen Rafale er styrtet i et skovområde i det nordlige Frankrig under en øvelse. Ifølge franske talsmænd i militæret kolliderede de i går onsdag i forbindelse med en tankningsmission og styrtede.
Piloten fra det ene fly er overlevet, mens begge piloter fra det andet er omkommet. Om den overlevende pilot har nået at katapulsere sig ud fra flyet vides ikke, men det er højst sandsynligt.
Emmanuel Macron har bekræftet dødsfaldene at de to piloter, Sébastien Mabire og Matthis Laurens.
Flyene styrtede nær Colombey-les-Belles, da de var på vej hjem fra en øvelse over tysk luftrum.
Rafale-fly er meget driftsikre, og der sker yderst sjældent ulykker med den type fly. Det er endnu ikke opklaret, hvad der forårsagede styrtet.
Hele natten søgte fransk militær efter det andet forulykkede fly. Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix