Efter et overfald på en 22-årig, der skyldte penge, er to mænd på 18 og 21 blevet fængslet i grundlovsforhør i Randers.
Overfaldet på den 22-årige skete i aftes i Glesborg på på Djursland. Offeret havde søgt tilflugt hos bekendte, fordi han godt vidste han var i farezonen.
Han er nu udskrevet igen, skriver berlingske.dk.
Samlet dukkede fem-seks mænd op og gik til angreb på den unge mand med baseballbat og knytnæver. Den 22-årige kunne til sidst undslippe, og politi og ambulance blev tilkaldt.
En af gerningsmændene slap væk, men politiet ved, hvem han er og forventer, at han inden længe melder sig selv.