Den 22-årige Ronni Larsen og den 24-årige Flemming Kaspersen fra Grænge blev ved et nævningeting i Retten i Nykøbing dømt for drabet, der fandt sted på Lolland den 29. juni sidste år.
De dømte tog begge betænkningstid til muligvis at anke dommen til landsretten, oplyser juridisk dommer Steen Steensen.
Den 63-årige Leo Christensen blev dræbt af talrige knivsstik og slag med et koben under indbruddet i hans hjem.
De to dømte, som på gerningstidspunktet var 21 og 23 år, har tilstået drabet.
Under afhøringerne har de fortalt, at det var for at stjæle fra ham, ikke for at slå ham ihjel, at de var brudt ind i hans hus, skriver TV 2 Lorry.
Men da Leo Christensen pludselig dukkede op, gik de til angreb på ham.
Forbrydelsen blev først opdaget flere dage senere, da en nabo undrede sig over ikke at have set Leo samtidig med, at der var knust en rude i huset.
Politiet kender de to unge mænd i forvejen, dog ikke for vold.
-Newspaq