Det kan ende med et længerevarende fængselsophold for to af de personer, der tirsdag morgen deltog i et slagsmål mellem håndværkere på Casas byggeplads Henriksgården i københavnerbydelen Valby.
Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad oplyser Københavns Politi, at to personer er anholdt og sigtet for grov vold efter Straffelovens paragraf 245.
Paragraffen her omfatter legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter samt mishandling, som kan straffes med fængsel op til seks år.
Der er tale om to danske statsborgere på 31 år - begge mænd - som fremstilles i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg i dag, hvor Københavns Politi anmoder om varetægtsfængsling.
I alt seks håndværkere på pladsen kom op at slås. I slagsmålet blev der brugt forskellige redskaber herunder en økse. To personer endte på skadestuen.
Ditte Hejberg Sorknæs, der er marketing- og kommunikationschef hos Casa, har over for Licitationen - Byggeriets Dagblad oplyst, at der ikke har været Casa-medarbejdere impliceret i slagsmålet, men at det er foregået mellem underentreprenører.
Byggepladsen ligger på Vigerslev Vænge, hvor Casa er i gang med at renovere Henriksgårdens 332 almennyttige boliger for Hovedstadens Almennyttige Boligselskab II.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.