Søndag formiddag mistede to mennesker livet efter en voldsom eksplosion i en landejendom nord for Thisted.
»Det var meget voldsomt, og vi er overbeviste om, at der er tale om en fyrværkeriulykke og ikke en bombe, selv om det var så voldsomt,« fortæller politiinspektør ved Thisted Politi, Jørgen Jacobsen.
Politiets teknikere undersøger nu området, at da de har en formodning om, at der er meget mere krudt på stedet, har de tilkaldt sprængningskommandoen.
De to omkomne er meget stærkt forbrændte, og tragedien skyldes ifølge politiet ulovligt fyrværkeri. Ingen andre kom til skade, selv om der var vidner til eksplosionen, fortæller politiinspektøren.