To danskere vandt fredag aften tilsammen intet mindre end 6,8 millioner skattefri kroner.
Den ene scorede knap 6 millioner kroner, mens den anden vandt godt 1 million kroner.
Og så var det endda kun andenpræmien, som blev udløst i aftes. Da ingen vandt førstepræmien, så vokser puljen til 139 millioner kroner i førstepræmie næste fredag.
Denne fredags største danske gevinst blev vundet på en kupon med 10 rækker, som er købt i Føtex Friheden i Hvidovre.
På en af rækkerne var der fem rigtige vindertal og et enkelt stjernetal. Det udløser en andenpræmie til ikke mindre end 5.785.665 kroner.
Den anden heldige dansker har spillet en kupon med 10 rækker og Joker hos Vinhuset i Dronninglund.
Her var der fem rigtige vindertal, men ingen stjernetal. Det giver en gevinst til en værdi af hele 1.087.639 kroner.
Sådan bruger lottovindere millionerne
Danske Spil har spurgt de danskere, der har vundet en million kroner eller mere, og her lyder mange af svarene, at gevinsten giver både ro, frihed og mulighed for at udleve store drømme.
Tæt på halvdelen af million vinderne har holdt hovedet koldt og har afdraget gæld, og syv ud af ti har stadig mindst halvdelen af pengene tilbage.
En tredjedel regner endda med at have glæde af millionerne resten af livet.
- Det siger noget om, at danskerne som millionærer tænker langsigtet og bruger gevinsten til at skabe tryghed og sikre familien økonomisk, siger Malene Mølgaard.