Uefa har nu gjort status efter den sidste runde i gruppespillet af Champions League. Vanen tro udtages et Ugen Hold, og her er Danmark overraskende flot repræsenteret.
To danskere er udtaget til midterkæden på Uefas hold.
William Kvist får en plads på holdet, for sin rolle i 3-1 sejren over græske Panathinaikos.
"Kaptajn Kvist styrede sit hold mod ottendedelsfinalerne med en opvisning i imponerende styring af midtbanen mod Panathinaikos FC. Han spredte bolden til kanterne med superb præcision og startede angreb, og han sænkede tempoet i spillet, når det var nødvendigt," lyder begrundelsen på Uefas hjemmeside.
Ved hans side finder man den unge Christian Eriksen, som excellerede for for Ajax i kampen mod A.C. Milan.
"Han er kun 18, men man ville aldrig have gættet det. Rutinerede spillere som Andrea Pirlo, Massimo Ambrosini og Clarence Seedorf blev alle overskygget af Eriksen - hjerteslaget i en imponerende Ajax-forestilling på San Siro," lyder begrundelsen.
William Kvist kan ud over udtagelsen glæde sig over, at F.C.København med sejren går videre i turneringen, mens Christian Eriksen må ærgrer sig over, at Ajax trods sejren ikke kunne forhindre Milan i at gå videre.