To mennesker er dræbt og 18 kvæstet, efter at et opvisningsshow med en såkaldt monstertruck endte med en dramatisk og tragisk ulykke i Holland.
Ulykken er sket i byen Haaksbergen i det østlige Holland.
Tidligere citerede hollandsk tv byens borgmester, Hans Gerritsen, for at sige, at tre mennesker, herunder et barn, var dræbt, men nu siger myndighederne, at dødstallet er to.
Myndighederne har ikke sat alder på de to dødsofre, men siger, at seks af de 18 kvæstede er kommet slemt til skade.
En monstertruck er en ombygget pick-up med kæmpe hjul og masser af hestekræfter.
Lokale medier fortæller, at monstertrucken skulle køre over en samling biler, der stod tæt sammen, men føreren mistede kontrollen over det store køretøj, der så pløjede sig igennem barrieren til tilskuerne.
Der er lagt en amatøroptagelse af ulykken på Facebook, og her kan man se, at monstertrucken kører over seks biler, hvorefter den pludselig sætter kursen ud mod tilskuerne.
Efter ulykken blev der tilkaldt hjælp fra hele regionen, herunder Tyskland. Blandt andet hjalp helikopterambulancer med at få de kvæstede på hospitalet.
Det lokale politi siger, at køreren af monstertrucken er anholdt.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.