Et voldsomt uheld på Smedegade i Nordborg på Als har fået et hus til delvist at kollapse.
Uheldet skete sidst på aftenen søndag, hvor to personbiler var involveret i uheldet.
Det oplyser indsatsleder Jeppe Jørgensen ved Sønderborg Brand & Redning til JydskeVestkysten.
Beredskabet gav førstehjælp til førerne af de to biler, og måtte sikre huset.
- Vi var færdige klokken fire i nat med at afstive bygningen, fortæller indsatslederen.
Der er ikke meldinger om, at nogen involverede parter skal være kommet alvorligt til skade - heller ikke husets beboere, som var hjemme, da deres hjem blev torpederet ved halv elleve tiden.
På billeder fra uheldsstedet kan man se, at det er gået hårdt ud over husets ene hjørne.
Smedegade ligger på kanten af midtbyen. (Foto: Presse-fotos.dk)
To biler bar involveret i uheldet. (Foto: Presse-fotos.dk)
Bygningen måtte afstives. (Foto: Presse-fotos.dk)