Korskærparken i Fredericia er lige akkurat igen på listen over såkaldte ghettoområder.
50,1 procent af Korskærparkens 1962 beboere har ikkevestlig baggrund. Det betyder, at boligområdet er bare to beboere fra ikke at blive defineret som ghettoområde.
Og det ærgrer Lars Buch, der bor i Korskærparken og er formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 307, at området er tilbage på listen.
- Jeg synes, at det er træls, fordi det er fuldstændig malplaceret, siger han.
Sidste år røg Korskærparken lige under grænsen for at være med på listen over såkaldte ghettoer. Da havde 49,4 procent af de dengang 1913 beboere ikkevestlig baggrund.
For at blive defineret som ghettoområde skal det være et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor over halvdelen er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Desuden skal området opfylde mindst to af fire kriterier om tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelses- og indkomstniveau samt kriminalitetsniveau.
Hos Korskærparken er det tilknytningen til arbejdsmarkedet og niveauet af uddannelse, som gør, at området er på listen.
Lars Buch er træt af, at hans område skal stå på en "ghettoliste".
- Vi har ingen problemer her i området med nogen som helst. At to beboere skal afgøre, at vi skal stå på en ghettoliste, synes jeg er vanvid.
- Jeg kunne forstå, hvis vi havde nogle voldelige problemer, men det har vi ikke, siger Lars Buch.
Formand for Helhedsplansudvalget i Fredericia Kommune Turan Savas fortæller i en pressemeddelelse, at der er gjort meget for området.
- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi er tilbage på ghettolisten. Det er to beboere, der gør udslaget, så det siger jo umiddelbart ikke noget om den positive forvandling, Korskærparken er inde i.
- For det er et område i rivende udvikling, og vi har i mange år arbejdet med at gøre det mere attraktivt at bo der.
- Det er ikke længe siden, vi kom i mål med at forny området både indvendigt og udvendigt, og det har vi endnu til gode at se de endelige resultater af, udtaler Turan Savas.
/ritzau/