Fire anholdt ved ny Paludan-demo
Rasmus Paludan, den islamfjendske stifter af partiet Stram Kurs, har mandag planlagt tre nye demonstrationer. Ved Jernbane Allé og Finsensvej har politiet anholdt to for at kaste med sten. Billedet stammer fra en tidligere demonstration. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politiet er igen rykket ud for at beskytte Rasmus Paludans ytringsfrihed.

Politiet har foretaget enkelte anholdelser mandag eftermiddag i Vanløse i forbindelse med en demonstration af Rasmus Paludan fra Stram Kurs.

En er anholdt for stenkast, oplyser Københavns Politi. Tre andre blev anholdt for at overtræde politiloven.

I et grønt område ved Jernbane Allé og Finsensvej tog den omstridte partistifter taget opstilling for at demonstrere, og der var også mødt cirka 80 personer op for at demonstrere imod ham, oplyser politiet.

Desuden har Rasmus Paludan planlagt nye manifestationer i Avedøre og i Farum mandag.

/ritzau/

/ritzau/