De russiske myndigheder forsøger nu at finde ud af, hvem der har ansvaret for drukne-ulykken på Volga. En turistbåd med mindst 204 mennesker ombord kæntrede, og ind til videre er der kun blevet fundet 79 overlevende.
Båden måtte højst have 140 mennesker ombord, og en række sikkerhedsforanstaltninger har tilsyneladende ikke været i orden. Det har indtil videre ført til to anholdelser, skriver Moscow Times.
Politiet har anholdt direktøren for selskabet, som udlejede båden, samt en senior-inspektør fra Flod Register, der er den lokale myndighed, der har ansvaret for, at flodbådenes sikkerhed er i orden.
De er begge blevet sigtet for at have tilbudt tjenester, som ikke levede op til sikkerhedskravene og førte til de mange dødsfald.
De risikerer begge 10 års fængsel.
Skibets kaptajn er blevet begravet i byen Kazan. Han kaldes på samme tid en helt og en skurk af bådens overlevende radiotelegrafist. Han fortæller, at kaptajnen insisterede på at gennemføre sejladsen, selv om bådens motor var i stykker. Men derefter nægtede han at forlade båden, da ulykken indtraf, og forsøgte til det sidste at redde passagererne.
Kilde: Moscow Times