Det kan være hårdt at være familiefar. Men at det også kan være livsfarligt, vidste de færreste måske.
For en 24-årig far fra Wisconsin bød dagen på noget af en overraskelse, da hans to-årige søn pludselig trak pistolen ned fra bordet og skød farmand i armen.
- Jeg kan ikke komme i tanke om sidste gang, at en to-årig har været involveret i et skyderi, siger Amelia Huffmann fra politiet i Minneapolis til avisen Star Tribune.
Både barn og far meldes i god behold, men politiet undersøger alligevel, om den to-årige kan have været i fare, siden han havde så nem adgang til skydevåben.
Der skal kun et meget let tryk til at affyre små våben, som amerikanerne i stor stil har i private hjem.