Der er for mange umærkede katte i Danmark, og det skulle en regelændring fra 2021 gøre op med.
Men to år senere har ændringen ikke haft den ønskede effekt.
Det skriver Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Dyreværnet og Den Danske Dyrlægeforening i en evaluering.
- Den tidligere regering lavede en regelændring, så det ikke længere var lovpligtigt at fremlyse umærkede ejerkatte. Det skulle give færre katte på vores internater og de øvrige, men det har vi ikke set.
- Vi har heller ikke set, at der er flere registrerede katte, som det også var forventningen. Så reelt set har regelændringen ingen effekt haft, siger Jens Jokumsen, der er familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Ændringen var en såkaldt incitamentsordning, altså frivillig. Den indebar, at katte, der ikke var mærkede og registrerede, og ikke blev afhentet inden for 24 timer, kunne betragtes som finderens ejendom.
Bekymringen for at miste ejerskabet over sin kat skulle dermed få flere katteejere til at få katten mærket og registreret.
Det skulle lette presset på internaterne, at man kunne "straksformidle" katte uden fremlysning - altså at man ikke behøvede at lede efter ejeren først.
I 2021, samme år som incitamentsordningen trådte i kraft, blev den danske ejerkattepopulation estimeret til at omfatte 730.000 katte, der altså bor sammen med os i vores hjem.
Organisationerne estimerer, at andelen af umærkede ejerkatte lå et sted mellem 110.000 og 183.000 i 2021.
Når det kommer til ejerløse katte, er estimaterne forbundet med stor usikkerhed og variation rent geografisk. Men det antages at tælle mere end 100.000 katte, lyder det desuden.
Hos Dyrenes Beskyttelse er cirka 4 ud af 5 dyr, der indleveres på internaterne, katte.
Organisationerne mener, at der bør stilles krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Det har man i Sverige. I Danmark gælder det kun for hunde.
- Det betyder, at når man anskaffer sig en kat, så skal den chip- eller øremærkes og registreres i et katteregister, så vi altid kan finde ejeren og få katten hjem, og så der er en opmærksomhed fra ejeren på, at der faktisk er krav, siger Jens Jokumsen.
Vurderingen er ifølge Jens Jokumsen, at det ville koste omkring 400-500 kroner.
Og det kunne ske via en overgangsordning over et år, siger familiedyrschefen.
Når det kommer til kontrol med en lovpligtig ordning, understreger Jens Jokumsen, at det ikke vil være sådan, at myndighederne skal rundt og banke på døren hos alle katteejere.
Men det vil eksempelvis have en betydning, hvis politiet bliver involveret i dyreværnssager.
- Er der en sag med hunde, og de ikke har været mærkede, bliver bøden højere, og sådan ville det så også være for sager med katte.
- Men der er ikke nogen, der skal rundt og fange alle katte eller kigge over hækken, siger han.
/ritzau/