Den gode nyhed er, at politiet ikke mener, at der er sket en forbrydelse. Den dårlige nyhed er, at to 12-årige piger fra Randers efter 24 timer stadig er forsvundet.
Østjyllands Politi har tirsdag valgt at efterlyse to 12-årige piger fra Randers, som siden mandag eftermiddag har været forsvundet.
Politiet formoder, at pigerne flakker rundt i Århus-området.
»Vi er ret sikre på, at de befinder sig et sted i Århus-området,« siger vagthavende ved politiet i Randers til TV 2.