I omegnen af 30 millioner kroner fik Jacob Fisker for sin andel i tøjfirmaet Minimum, da han sidste år solgte til makkeren Peder Tang, skriver Finans.
24.000 kan miste jobbet: Bilgigant planlægger fyringer
Jacob Fisker og Peder Tang skiltes efter 12 år samarbejde, der ifølge Finans undervejs har kastet millioner af kroner af sig. Makkerparret siger til avisen, at salget var udramatisk og nøje aftalt:
- Det fælles og ligeværdige ejerskab har på en stor del af rejsen været en styrke, men med væksten følger rigtig mange store beslutninger, som der skal ageres på hurtigt, og her kompliceres processen af, at enighed skal opnås, sagde Jacob Fisker ved ejerskiftet, mens Peder Tang kaldte det en fantastisk rejse.
Finans har kigget i Jacob Fiskers selskab, Jacob Fisker Holding ApS, og her ligger der nu en egenkapital på knap 60 millioner kroner.
Finans skriver desuden, at Minimum de seneste fem år haft et samlet overskud på 45 millioner kroner.