Tjekkiet har annonceret, at myndigheder i landet fra tirsdag 2. oktober indfører ekstra kontrol af svinetransporter fra lande, hvor afrikansk svinepest er konstateret.
Det falder ikke i god jord hos EU-Kommissionen.
En talskvinde i kommissionen siger fredag, at man er i kontakt med de tjekkiske myndigheder. EU vil præcisere reglerne for svinepest, som bekymrer over hele Europa - også blandt landmænd i Danmark.
- Der findes tilstrækkelig garanti for sikker handel med svin, og alle yderligere tiltag betragtes som ubegrundede, siger Anca Paduraru.
Der findes i forvejen specifikke regler for svinepest, understreger hun.
- Hvad angår Tjekkiet, er det i Belgien kun vildsvin, der er smittet. Der er ikke tale om tamsvinebesætninger, siger talskvinden.
Svinepesten kan, hvis den for alvor breder sig, koste EU's landmænd store milliardbeløb.
Danmark offentliggjorde i foråret en plan for et hegn, der skal beskytte mod smitte fra EU-lande i syd.
Det planlagte hegn på 80 kilometer ved grænsen til Tyskland bekymrer også EU-Kommissionen.
Et vildsvinehegn vil gøre andre dyrearter mere sårbare, og det kan påvirke naturbevarelsen. Desuden er effekten ikke stor, har EU-Kommissionen skrevet i et svar til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.